Goodiebox - Marts

Vi har ramt midten af marts og derfor er det tid til en goodiebox afsløring 😊

Temaet denne gang er: "The Putting Myself First box" 😍

I kan som altid læse mere om goodiebox lige her 👈🏻

Denne gang har vi fået hele 5 full size produkter, samt en "luksus" prøve 👍🏻

Moshi Moshi Mind Hand Sanitizer (Full size)
Et rimelig aktuelt + vigtigt produkt for tiden. Men dette er ikke kun en håndsprit. Den udvikler sig nemlig også til en plejende håndcreme, når man smører den ind👍🏻

Figs & Rouge Hydra Matte Pore Correct Velvet Cream (Full Size)
En lækker primer til ansigtet, som er perfekt inden makeup. Har en matterende effekt og virker udglattende på huden struktur, så makeuppen kan ligge flot.

Marie Stella Maris Lip Balm (Full Size)
En plejende og beskyttende læbe balm med jojobaolie og sheabutter + så dufter den skønt og frisk af eukalyptus😍

The Beauty Crop Wing Woman Liquid Eyeliner (Full Size)
Flydende eyeliner i en klar sort farve. Indeholder også argan og lakridsrods ekstrakt, så den plejer de sarte øjenomgivelser. En perfekt "tusch", som kan bruges til både en winged og/eller almindelig eyeliner.

Rabens Saloner Makeup Pung (Full size)
Vild flot og forårs/sommer farvet toiletpung. Den er lavet af 100% gendanvenlig polyester, hvilket vil sige, at den er lavet er plastikflasker, som er smeltet om til polyester.

Bioderma Purifying Cleansing Foaming Gel
En ansigtsrens i en lækker gel konsistens. Skulle være god til folk, som døjer med en forhøjet talgproduktion, da den virker talgnedsættende og matterende, men uden at udtørre huden.

Synes godt om

Kommentarer