Opdatering på mit online forløb

Sidste år i maj lavede jeg et indlæg omkring min livsstilsændring og at jeg var startet på et forløb hos Sundt & Sjovt. Tænker derfor også at jeg vil opdatere jer om, hvordan det er gået.

Mit forløb var over 6 måneder og jeg har været virkelig glad for det, da det lige var det skub jeg havde brug for. Mit fokus mål var, at det ikke skulle være nogen kur, men netop en livsstilsændring. Det er ikke lykkedes 100%, da jeg stadig kan falde i en gang imellem, men det er også okay, så længe man kommer tilbage igen.

Jeg tabte mig 4 kg og 8 cm fordelt på kroppen, hvilket ikke er meget når man tænker på at det var over 6 måneder. Men det har været nok for mig, fordi jeg både har kunne se og mærke en forskel på min krop og ikke mindst mit mentale mindset.

Det har været et godt forløb, hvor jeg har fået en masse gode redskaber, som træningsprogrammer, kostplaner og ikke mindst super gode råd og vejledning.

Synes godt om

Kommentarer