Guide til solfaktor

Indeholder tilknyttede links

Hej allesammen!

Jeg tænkte at nu hvor vejret er blevet så godt og foråret er på vej, at jeg ville lave en lille solfaktor guide ☀️
Denne guide er lavet omkring solprodukter til ansigtet, da det er det jeg bruger disse dage, da jeg ikke lige har bare arme eller ben endnu😅

Jeg har prøvet alle undtaget P20, men har været rigtig glad for deres solprodukter til kroppen, så tænkte at jeg ville vise denne også 😊

Skin Regimen Urban Shield SPF30 (355 kr.)
Dette er en vildt lækker solfaktor, som har en lækker let konsistens, hvilket jeg er fan af👍🏻
Den føles let og behagelig og giver ikke sådan en hvid hinde på huden. Hvis det skal være rigtig nemt til sommer, så kan denne faktisk godt stå i stedet for din dagcreme, så bliver det virkelig nemt at huske sin solfaktor😉

Filorga UV-Bronze Mist SPF50+ (267 kr.)
Denne mist er så nem at bruge! Den er perfekt at have med til poolen, stranden eller måske bare din altan, da du bare kan spraye på når man har brug for lidt ekstra beskyttelse☀️
Jeg vil sige til almindelig hverdagsbrug er det ikke den bedste for mig, da jeg synes godt min hud kan fedte lidt ekstra op. Men har virkelig været glad for den når jeg har ligget ude og solet mig😎
Den er lige til at have i tasken og så kan man også sagtens bruge den ovenpå makeuppen.

Sensai Silky Bronze Cellular Protective Cream For Face SPF30 + SPF50 (1035 kr)
Hvis man skal have noget der er lidt mere luksus, så kan jeg altså anbefale Sensai's solprodukter😍
De har begge en let konsistens, som giver en lækker silkeblød fornemmelse på huden. De har også lige omformuleret deres solprodukter, så de nu også er ekstra svedresistente 👍🏻
De kan også stå i stedet for din dagcreme om sommeren, hvis det skal være nemt og så dufter de helt fantastisk!

Disse to indeholder som alle Sensai’s produkter koishimaru silke, som bla. opretholder hudens fugtniveau👏🏼





Synes godt om

Kommentarer