Hvad er mit ansigt værd?

I løbet af ugen har jeg været inde og kigge på andre blogs og der faldt jeg over et sjovt indlæg inde på den her blog. Hun har lavet et indlæg der hedder hvad er mit ansigt værd? Det går ud på at man finder alle de produkter man bruger i hverdagen og derefter finder ud af priserne på det. Til sidst lægger man så beløbet sammen og finder ud af hvor meget man egentlig bruger på ens ansigt :) Jeg synes selv at det er et sjovt indlæg, så tænkte at jeg ville prøve at lave et selv :)

Bhcosmetics Carli Bybel palette 110 kr. Den her er virkelig min go to øjenskygge palette. Farver er bare så flotte, naturlige og pigmenterede. En god palette med både matte og shimmer skygger i.

Urban Decay Naked Skin Concealer 175 kr. Det er min ynglings concealer. Mega god og som ikke føles tung på huden!

Catrice Prime & Fine 34 kr. Det her er faktisk en ny primer jeg lige har fået hjem, men mit førstehåndindtryk er rimelig godt! Den jeg har er pore refining anti shine base.

Loreal Infallible 24 Hours 135 kr. Det er virkelig min ynglings foundation her for tiden! Især fordi at den giver et mat finish, noget som jeg virkelig har brug for.

Mac Powder Blush Harmony 195 kr. Jeg bruger faktisk denne blush som en contour farve. Den har sådan en flot kold tone og så er den ovre i sådan en brunlig nuance.

Rimmel London Lasting Finish soft colour blush 60 kr. Flot blush, som er pigmenteret og blender flot ud.

Teeez Trende Cosmetics Be Blushious 162 kr.Jeg har fået denne bronzer/blush i en Goodiebox engang, men er først begyndt at bruge den her fornyelig igen. Jeg bruger den som en bronzer, da den giver sådan et flot gyldent look.

Bobbi Brown Highlighting Powder Pink Glow 370 kr. En af mine ynglings highlighter! Super flot med et flot skær.

Sensai 38 mascara m-1 195 kr. En virkelig god mascara, som kan komme helt ind i øjenkrogen og som holder hele dagen/natten.

It's skin Babyface Natural Eyebrow 23 kr. En virkelig god øjenbryns farve til meget billige penge!!

Rimmel Scandaleyes Precision Micro Eyeliner 70 kr. God eyeliner, som er nem at bruge.

Dior lip Maximizer 265 kr. Dior lipglossen er på meget kort tid blevet en del af min faste makeup rutine. Den er virkelig bare så fin og lækker at have på læberne.

Lily Lolo Translucent Finishing Powder 120 kr. En rigtig god setting powder!

Total beløb: 1891 kr. Jeg har synes selv at jeg har en god blanding både af dyre og billige produkter, men jeg kan da godt se at beløbet løber sig hurtigt opad. Tør slet ikke tænke på, hvis jeg lægger alt mit makeup sammen og ser det samlede beløb! :D

  • Blandet

Synes godt om

Kommentarer